Havnegade 11, DK-4900 Nakskov (+45) 5495 8066 krinak@krinak.dk

Nakskov Havn







På Nakskov Havn beskæftiger vi os indenfor områder som skibsklarering med komplet service over for skib og rederi, stevedoring med lastning / losning af skibe, godshåndtering og pakhusopgaver, shipping, befragtning, logistik / transportløsninger (totalløsninger med dør-til-dør transporter), lager og kontorfaciliteter, manpower, havneadministration, STS (Ship-To-Ship) og vejning.

Vi råder over materiel til stevedore og kan derfor håndtere projektlaster, bulk varer samt palle varer med kompetente og erfarne stevedorefolk som tovholdere.

  

Nakskov Havn råder over en 100 tons skinnekran med udlæg op til 22 meter fra kajkant. Kranen har et oplægsområde på 15.000 m², hvilket gør den attraktiv i forhold til større konstruktioner etc.

På Nakskov Havn forefindes hydraulisk kran til losning/lastning af bulk varer såsom skærver, grus etc., samt trucks, transportbånd, gummigeder etc.

Nakskov Havn vil være særdeles velegnet til lager for byggematerialer, konstruktioner samt servicehavn for Femern Bælt-forbindelse, den nye Storstrømsbro, den nye jernbane Ringsted-Femern Banen.

 

Nakskov Havn er godkendt ISPS havn

Krinak A/S er certificeret i henhold til ISO 9001:2008, GMP+B3, GMP+B4 og Fonasba Kvalitetsstandard.

Kontakt os og hør hvordan De kan udnytte vore kompetencer. Din lokale samarbejdspartner med globalt netværk - 24/7/365.